Artikel: Et år med corona

MARTS 2021 - ET ÅR MED CORONA I HORSENS FRIKIRKE

Om aftenen den 11. marts 2020 var vi 13 personer samlet i kirken til LIFT-kursus. Et nyt initiativ for dem, der havde lyst til at dykke dybere ned i kirkens vision og mål. Aftenen sluttede kl. 20.00, så vi kunne lige nå hjem og se det pressemøde, som statsminister Mette Frederiksen havde indkaldt til. Vi anede ikke, hvad der ventede forude.


I de timer, der fulgt forandrede Danmark sig. En virussygdom med ukendt styrke og uoverskuelige konsekvenser for et samfund var på vej. Landet lukkede ned. Verden var på vej i lock-down. Danskerne ilede til Bilka inden lukketid for at sikre sig toiletpapir og andre fornødenheder.


Sms’er og facebook-beskeder fløj gennem luften. Hvad med kirken? Hvad med skolen? Hvad med fritidsaktiviteter? Hvad med arbejde? Hvor lang tid varer denne undtagelsestilstand? To-tre måneder max. – måske?


Her står vi så et år senere og må konstatere, at vores verden – fra de store til de små fællesskaber – er forandrede. Vi humper og halter, ja, men vi er ikke nedbrudte og uden håb.

Det er ikke formålet med denne artikel at opridse alt, som corona-året bragte med sig, men at give et lille blik ind Horsens Frikirkes liv det forgangne år. Så kan vi mindes, vi kan grine og græde, klage og takke.


Marts 2020 – Vi går on-line

Den første gudstjeneste efter nedlukningen (søndag 15. marts) kunne vi ikke nå at producere on-line indhold til, så vi henviste til udsendelsen fra vores søsterkirke Åbenkirke Herning, som i nogle år havde arbejdet med at lave live-streaming og sende gudstjenester på Youtube. Ugen efter tog jeg til Aalborg for at mødes med vores gæstetaler til den følgende søndag, Kelvin Sam, og optage hans prædiken. En youtube-gudstjeneste med lidt forskellige klip blev stykket sammen og 22.3.2020 samledes vi som menighed for første gang foran computere og fjernsyn ”sammen hver for sig”. Udsendelsen kan ses her >>


Det fortsatte hen over Påsken. Senere i ugen op til søndag d. 24. maj blev der lempet på restriktionerne og landet over skulle kirker sætte sig ind i kvadratmeter, spritdispensere og afstandskrav. For at sikre, at vi ikke blev for mange i lokalerne, besluttede vi at lave to på hinanden følgende gudstjenester med plads til 30-40 i hver. Menigheden skulle nu vænne sig til at tilmelde sig til gudstjenesterne – noget der ikke var let, fordi det på en måde føltes unaturligt og hæmmende.


I menighedens nyheds-email lød det sådan her. (Vi startede selvfølgelig med et relevant Bibelvers!)

"Kære venner, vi har været adskilt fra jer et stykke tid, dog kun rent fysisk, for i vores tanker har vi altid været sammen med jer, og vi længes meget efter at se jer igen." (1. Thessaloniker 2,17)

”Vi åbner forsigtigt for gudstjenestesamlinger igen. Vi håber, du har lyst til at være med. Men det bliver noget anderledes. Mødesalen er delt op i felter af 1x1 meter med en stol i hver. Det gør, at vi kan sidde lidt tættere sammen, men så må vi til gengæld ikke synge fællessang. Nogle fra lovsangsgruppen vil fremføre et par sange, som vi kan nyde (med indvendig tilbedelse :-).”


Efter 3-4 forsøg med to gudstjenester i træk gik vi tilbage til en enkelt gudstjeneste, da mange valgte at være forsigtige og ikke komme, så der var ikke umiddelbart behov for de ekstra pladser.


Genåbning eller ej

I ugerne der fulgte håbede vi på en genåbning af samfundet, men det lod vente på sig. Det var faktisk et skridt i tro, at vi holdt fast i at fejre ungdomsvelsignelse den 21. juni for de fire unge, der gik og glædede sig til dagen og en god fest. Vi havde lejet Håndværkerforeningen og brugte lørdagen på at stille stole op med 2 meters afstand, så vi kunne få lov til at synge sammen. Det lykkes at holde en festlig gudstjeneste – og vi var ved at vænne os til ikke at give hånd, husk at spritte hænder af og så videre. Men længslen efter nærvær og fællesskab på den ”gode gamle måde” lå som et smertefuldt bagtæppe ved alle vores samtaler og planer.


Sommeren 2020 bragt en smag af frihed. Det stod dog tidligt klart, at det store Koldingstævne, som samler hele Apostolsk Kirke, ikke kunne afholdes. Derfor dukkede idéen om vores egen mini-sommercamp op. Et par, der var begyndt at komme i kirken året forinden, havde en stor grund smukt beliggende i skov og bakker tæt på Horsens Fjord. Det dannede ramme om Horsens Frikirkes første egen sommercamp. Der blev stillet mødetelt, børne-aktivitetstelt, hoppeborg, volleyballnet og toiletvogn op – og så var vi klar til fire hyggelige dage sammen med undervisning og fællesskab fra d. 9.-12. juli.


Mørke skyer over efteråret

Septembers gudstjenester fik et lag kolorit i form af et biograffilm-tema. Gæstetalere og sangere, sodavand og popcorn skabte lidt ekstra feststemning ved gudstjenesterne. Men anden bølge af corona-restriktioner var på vej, og det stod langsomt klart, at det ville tage noget tid inden de mørke Covid-19 skyer ville drive bort og give plads for lys og luft.

Fredag d. 30. oktober røg der en mail ud til kirkens medlemmer og venner, at der nu var nye restriktioner, der gjorde, at alle skulle bære mundbind på steder, hvor mange er forsamlet, både butikker, restauranter og kirker. Det var et chok og et slag for mange, men heldigvis klarede vi også den udfordring med kreativitet og godt humør. Ideen dukkede op, at vi kunne afholde ”pop-up gudstjenester” i hjemmene, hvor flere samledes i et hjem for at se gudstjenesten sammen, frem for at sidde hver for sig. Der var ikke så mange, der sprang på ideen – men det kan sagtens være en model for fremtiden.


I december var der lagt op til en gentagelse af forrige års succes med et særligt juleshow, et friskskrevet stykke af Louise Robinson og team. Vi pressede på i tro på, at det nok skulle lykkes. Stykket blev endda kaldt: Julen – ikke aflyst alligevel. Desværre måtte vi indse, at stramme restriktioner og øget nervøsitet omkring smitte gjorde, at festen ville udeblive, så vi valgte at udskyde showet til 2021.

Med et par dages varsel blev en online-gudstjeneste stykket sammen, hvor Louises mand Junior Robinson, der er gospelsanger, fremførte et nummer og leverede prædikenen. Udsendelsen kan ses her >>


Juleaften 2020 vil blive husket af mange kirker som kaotisk, fordi politikerne og folkekirken med få dages varsel gik ud og anbefalede, at de populære juleaftensgudstjenester blev aflyst. Vi aflyste dog ikke vores, men nød en dejlig gudstjeneste, hvor vi kunne ønske hinanden glædelig jul.


2021 – og en fremtid, der kræver tilpasningsdygtighed

Nu er vi snart en fjerdedel igennem år 2021. Indtil videre sendes gudstjenesterne direkte ud på facebook (live-stream) uden særlig mange i kirken. Men vi ser frem til gudstjenester, hvor vi kan samles flere end 22 igen. Vores teknikere og lovsangere har knoklet, mere end mange måske aner, for at få gode gudstjenester produceret og sendt ud på nettet. Corona-tiden har lært os mange nye ting, som vi ikke må glemme.


De kirker, der kommer til at klare sig bedst i fremtiden, er dem, der formår at være fleksible og mangefacetterede. Vi elsker søndagsgudstjenesterne, og vi ønsker at planlægge og gennemføre store lækre events – men vi skal også have et stærkt netværk af smågrupper (Connect-grupper), der samles i hjemmene, deler Guds Ord og har fællesskab. Disse grupper kan hurtigt blive livsvigtige kraftcentre, hvis der igen skulle komme en tid med nedlukning og restriktioner.

Samtidig er online-undervisning, -møder og gudstjenester kommet for at blive. Der er et stort potentiale til at nå ud over vores kirkes grænser ved at præsentere troen på Jesus på en attraktiv måde, der passer til online medieplatforme.


Det har været en tung tid, men lad os rejse os igen, stå sammen og vokse os stærkere til Guds ære. Lad mig slutte med et par vers, som virkelig opmuntrede mig, da jeg stødte på dem onsdag d. 11. marts 2021. Der er fra Salmerne 116,7-9.

Gud velsigne dig.


Orla Fredensborg Møller

Pastor i Horsens Frikirke